Højtideligheden

​Den kirkelige højtidelighed forkynder det kristne budskab om, at den døde er hos Gud og lever i kærligheden og sorgen hos de efterladte.

Der er få formelle krav til højtideligheden. Dog skal præsten fremsige lovprisningen og kaste jord på kisten tre gange med ordene:

• Af jord er du kommet (skabelsen)

• Til jord skal du blive (tilintetgørelsen)

• Og af jord skal du igen opstå (genopstandelsen)

Ved begravelse foregår jordpåkastelsen ved graven. Ved bisættelse i kirken. Præsten skal også bede fadervor og lyse velsignelsen.

Det er normalt, at præsten holder tale og læser en eller flere tekster fra bibelen, og at der synges tre eller fire salmer. I nogle kirker er det tilladt at anvende andre melodier, end dem der er i salmebogen.

Såfremt man ikke ønsker en præsts tilstedeværelse ved ens begravelse/bisættelse bør man som hovedregel nedfælde dette i sin sidste vilje og vedlægge sine personlige papirer.

Formularen Sidste vilje kan bl.a. anvendes til at notere, hvordan man ønsker sin egen højtidelighed tilrettelagt.

Bedemand Berner ApS

​CVR: 28 86 26 36

Ingemannsvej 16

4200 Slagelse

Telefon: 58 52 10 18

E-mail: berner@bedemand-berner.dk