Når vi møder pårørende og skal rådgive om afholdelse af en borgerlig begravelse, er vores fokus altid at skabe de bedste og smukkeste rammer, for at de pårørende kan tage en værdig afsked. Alle, uanset trosretning, kan vælge en borgerlig begravelse.
Når en nær er gået bort, er der meget, du som pårørende skal forholde dig til og tage stilling til.
Afdøde har måske efterladt ønsker om, hvordan det sidste farvel skal forløbe. Som pårørende kan du også have behov for, at ønsker bliver opfyldt, så den sidste afsked bliver, som I alle ønsker det. Disse ønsker hjælper vi jer med at italesætte og udføre.
Vi er pårørendes tovholder
Bedemanden er jeres tovholder under hele processen. Vi vejleder jer og fortæller jer, hvilke muligheder I har, og efterfølgende planlægger vi en borgerlig begravelse, så I kan fokusere på at tage afsked med afdøde. Vi yder også hjælp med alt papirarbejdet. Vi udfylder attester, rådgiver om begravelseshjælp og tager kontakt til alle implicerede parter. Med andre ord tager vi os af alt det praktiske, så I kan fokusere på at være til stede og tage afsked.
Hvor kan ceremonien afholdes?
Selve ceremonien kan I vælge at holde, hvor I ønsker det, så længe det ikke forstyrrer den offentlige orden, og grænserne for almindelig sømmelighed ikke overskrides. Vi kan hjælpe jer med at planlægge en borgerlig begravelse i et kapel, i afdødes hjem eller på et særligt sted, som var betydningsfuldt for afdøde.
Vi hjælper jer gerne med at planlægge programmet for ceremonien og er tovholder fra start til slut således, at vi har styr på musik eller sange, hvem der skal tale til ceremonien samt andre ønsker, I måtte have for at kunne tage den bedst mulige afsked.