Hvis urnen skal sættes i jorden på en kirkegård, findes der forskellige typer gravsteder. Dem kan vi ligeledes informere om. Hvis I kender afdødes ønsker, er dette udgangspunktet for planlægningen, så vi kan respektere afdødes sidste ønske.
Bisættelse fra kapel
Hvis afdøde var medlem af folkekirken og har ønsket at højtideligheden afholdes i kirken, vil jordpåkastelsen foregå i kirken, inden kisten bæres ud og køres væk til krematoriet.
Hvis afdøde derimod ikke er medlem af folkekirken, kan de pårørende vælge, at højtideligheden skal foregå i et kapel. Her foregår ceremonien uden jordpåkastelse, og de pårørende kan i stedet holde tale over kisten eller bære kisten ud til en sang, som har betydet noget særligt for afdøde.
En værdig og smuk afsked
Uanset hvilken ceremoni og afslutning I vælger, hjælper vi jer med at skabe rammerne, så denne dag bliver som I ønsker det. Vores vigtigste opgave er at skabe rammerne om en værdig og smuk afsked.