Om Bedemand Berner

​For de fleste er begravelse eller bisættelse heldigvis en begivenhed, man sjældent oplever. Hos Bedemand Berner er det hverdag at arrangere smukke ceremonier for elskede mennesker.

Vi har derfor de rette forudsætninger for at rådgive, så den sidste afsked kan blive et minde, de pårørende kan se tilbage på med vemodig glæde.

En begravelse eller bisættelse er det allersidste farvel, og kan derfor ikke gøres om. Det er dermed altafgørende, at ceremonien bliver præcis, som de efterladte drømmer om.

Hos Bedemand Berner sørger vi for at alt det praktiske i forbindelse med bisættelsen eller begravelsen, bliver planlagt og koordineret i mindste detalje.

Gerne efter afdødes egne ønsker hvis sådanne er fremsat. Ellers efter de pårørendes. ​Vi taler om tingene i et sprog, som alle forstår og sikrer endvidere, at alle muligheder bliver præsenteret for de pårørende, så intet fortrydes efterfølgende.

Når du vælger Bedemand Berner, opfatter vi det som en tillidssag og handler derefter.

​Vi vil gøre alt, hvad der fysisk står i vores magt for, at de pårørende kan få et godt og smukt minde om deres kæres sidste afsked.

​Som pårørende kan du kontakte os 24 timer i døgnet, 365 dage om året, hvad enten du har spørgsmål til den kommende ceremoni eller andet i den forbindelse, eller hvis du blot har brug for at tale om de mange følelser, man fyldes af ved tabet af en kær person

Bedemand Berner ApS

​CVR: 28 86 26 36

Ingemannsvej 16

4200 Slagelse

Telefon: 58 52 10 18

E-mail: berner@bedemand-berner.dk