Ingemannsvej 16
4200 Slagelse
CVR: 28862636
Wilh. Hansens Eftf., Kirkepladsen 12 A, 4690 Haslev
I Haslev Begravelsesforretning står vores bedemænd klar til at hjælpe dig gennem den svære tid der følger, når du har mistet en pårørende.
Vores forretning ligger centralt placeret på Kirketorvet i Haslev, og der er gode parkeringsmuligheder ved forretningen, hvis nogle er dårligt gående. Du har den samme bedemand tilknyttet gennem hele forløbet, og din bedemand sørger for, at du får alle de relevante informationer, du skal bruge for at kunne komme bedst muligt igennem den svære tid.
I vores begravelsesforretning, der har været beliggende i centrum af Haslev i mange år, har vores bedemænd været med til at planlægge utallige begravelser og bisættelser. Men ikke to har været ens.
I Haslev Begravelsesforretning ved bedemændene, at en begravelse/bisættelse ikke kan gøres om. Derfor er vores deres fornemste opgave at sikre dig, at alting bliver helt efter afdødes eller dine ønsker.
Vi har en bedemand siddende klar ved telefonen hele døgnet, 365 dage om året. Så du kan trygt ringe og høre mere eller træffe aftale på telefon 56 31 27 35.
Når du vælger en traditionel bedemand som os, er du sikker på at få rådgivning ud fra et højt fagligt, moralsk og etisk niveau.
Hvis du gerne vil planlægge en begravelse/bisættelse uden at blive ruineret, er Haslev Begravelsesforretning det rette sted for dig. Vi har absolut rimelige priser, og vi udarbejder altid en skriftlig pris til dig, så du kender den samlede udgift, inden vi påbegynder samarbejdet. På denne måde undgår du ubehagelige overraskelser undervejs.
Vi hjælper dig naturligvis også med at søge begravelsestilskud og undersøger gerne, om afdøde fx var medlem af Sygesikringen Danmark eller der kan søges tilskud fra andre steder.
Hvornår kontakter jeg bedemanden?
Der er ingen faste regler for, hvor hurtigt du skal tage kontakt med en bedemand.
Det er heller ikke et krav, at du bruger en bedemand til det praktiske. Men for de fleste er det uoverskueligt selv, midt i sorgen, at skulle forholde sig til alle de praktiske gøremål i forbindelse med dødsfaldet.
Hvis du vælger at bruge en bedemand, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt, så du har god støtte i den svære tid.
Hvor hurtigt skal jeg afholde begravelse?
Hovedreglen er, at højtideligheden skal afholdes indenfor 8 dage efter dødsfaldet, men der må gå op til 14 dage, uden der skal søges om udsættelse. Hvis højtideligheden skal afholdes mere end to uger efter dødsfaldet, skal der søges om tilladelse hos embedslægen.
Hvor længe tager begravelsen/bisættelsen?
Højtideligheden i kirke eller kapel tager normalt omkring en halv time, hvorefter kisten bæres ud af kirken. Ved bisættelser siges det sidste farvel ved rustvognen, inden den kører kisten til kremering.
Ved begravelser siges det sidste farvel på kirkegården, når kisten sænkes i jorden.
Kan I hjælpe ved dødsfald uden for jeres område?
Vi er også behjælpelige ved dødsfald uden for vores område. Vi servicerer oftest pårørende i Vest- og Midtsjælland, men da vi, grundet anbefalinger, også får henvendelser fra øvrige Sjælland samt Lolland-Falster, kommer vi også i disse områder.
Hvilke papirer skal medbringes til mødet med bedemanden?
Du skal medbringe afdødes sygesikringsbevis, eller et andet bevis, hvor CPR-nummer figurerer.
Er det et ønske, at afdøde skal iklædes sit eget tøj på, er det en god idé, at du medbringer det også.
Hvad koster en begravelse?
Prisen på en begravelse starter normalt ved kr. 12.000. Prisen varierer afhængig af afdødes, eller de pårørendes, konkrete ønsker til begravelsen. I Bedemand Berner udarbejder vi indledningsvis et prisoverslag, så du ved, hvad det kommer til at koste.
Hvem skal betale for begravelsen/bisættelsen?
Som udgangspunkt er det den, der bestiller begravelsen, der skal betale udgifterne. Normalt bliver udgifterne refunderet fra dødsboet, hvis afdøde har efterladt et sådant.
Staten kan, i nogle situationer, tilbyde økonomisk støtte. For at kunne opnå støtte til begravelse, skal afdøde have haft ret til dansk sygesikring, ligesom afdødes dødsbo skal være blevet udlagt (fordelt mellem arvingerne) af skifteretten. Hvor stor en støtte der kan opnås, afhænger af flere faktorer, herunder afdødes alder, familiære forhold, formue samt eventuel efterlevende ægtefælles formue.
Hvor søger man begravelseshjælp?
Du kan ansøge om begravelseshjælp ved at indsende en ansøgning på borger.dk.
Vores bedemænd kan være behjælpelige med at ansøge om begravelseshjælp. Hvis du ønsker vores hjælp til ansøgning om begravelseshjælp, skal du underskrive en fuldmagt, der giver os tilladelse til at varetage begravelseshjælpen.
Begravelse historisk
Begravelsesskikke har til alle tider været en afspejling af menneskets forhold til døden, troen på det hinsides og ønsket om at ære den afdøde. I gamle dage havde disse skikke en særlig tyngde, ofte præget af både religiøse og folkelige forestillinger, og de varierede i stor stil alt efter tid, sted og samfundslag. I en tid hvor livet var kortere og døden mere nærværende, havde ritualerne omkring en begravelse ikke blot en symbolsk funktion, men også en praktisk og social betydning.
Bondebegravelse
I bondesamfundet var døden en begivenhed, der involverede hele lokalsamfundet. Når nogen døde, blev der lagt stor vægt på, at det skete på den rigtige måde. Den døende skulle helst få tid til at tage afsked, og få tilkaldt en præst, så vedkommende kunne modtage den sidste nadver.
Når døden var indtruffet, blev kroppen vasket og klædt i sit fineste tøj, ofte en særlig ligskjorte, som mange kvinder selv havde syet og gemt i forvejen som en del af deres udstyr. Liget blev derefter lagt i kisten i hjemmet, og her kunne det blive liggende i flere dage, mens slægt og naboer kom forbi for at tage afsked og vise deres respekt. Man talte lavmælt, og ofte blev spejle tildækket, da man mente, at sjælen kunne blive fanget i glasset.
Beskyttelse af sjælen
Mange gamle skikke kredsede om at hjælpe den afdødes sjæl videre til det næste liv og samtidig beskytte de levende mod den uro, som døden kunne skabe. Derfor blev der ofte lagt mønter i kisten eller stukket ind under afdødes tunge. Det var et levn fra oldgamle forestillinger om, at sjælen skulle betale færgemanden for overfarten til dødsriget.
Andre steder strøede man sand eller aske på gulvet for at kunne se, om den døde gik igen. Der blev fortalt mange historier om genfærd og urolige sjæle, som ikke havde fået fred. Og disse forestillinger satte et dybt præg på begravelsesritualerne.
Kan man blive begravet/bisat fra kirken, hvis man ikke er medlem af Folkekirken?
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, kan højtideligheden som udgangspunkt ikke afholdes i kirken. Men der findes over hele landet kapeller, hvor den kan afholdes. Her kan ceremonien foregå med eller uden præst, og rammerne er friere end i kirken.
Alle kan blive begravet på danske kirkegårde, også ikke-medlemmer af Folkekirken.
Skal jeg selv kontakte skifteretten?
Skifteretten kontakter dig automatisk 10 dage efter, dødsfaldet har fundet sted.
Du skal derfor ikke selv tage kontakt men blot vente på, du bliver kontaktet.
Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?
Selve højtideligheden er den samme, uanset om der er tale om en begravelse eller en bisættelse. Forskellen er, at kisten med afdøde ved en bisættelse køres til kremering, hvorefter urnen nedsættes på et senere tidspunkt. Ved en begravelse nedsættes kisten i graven umiddelbart efter højtideligheden i kirken.
Findes der bæredygtige begravelser?
Ja, og de bliver mere og mere udbredt. I dag kan man blive begravet i bæredygtige kister og urner, og der findes skovkirkegårde over hele landet.
I vores region finder du bl.a. Valdemarskilde Skovbegravelsesplads i Slagelse, Saltø Skovbegravelsesplads i Næstved, Kattrup Skovbegravelsesplads i Jyderup og Petersgaard Skovbegravelsesplads i Vordingborg.
Kan jeg planlægge min egen begravelse?
Du kan godt planlægge din egen begravelse, og vores bedemænd hjælper dig naturligvis gerne.
Mange vælger at udfylde en “Sidste Vilje”. Når du efterlader en ”Sidste vilje”, letter du tiden efter din bortgang for dine efterladte, idet de ikke skal bekymre sig om, hvad du måtte have haft af ønsker. Derudover kan du få præcis den begravelse du ønsker, når du selv planlægger den.
Kan jeg frit vælge kirke?
Nej, det kan du ikke. Afdøde skal have haft et såkaldt tilhørsforhold til den kirke, hvorfra højtideligheden skal foregå.
Tilhørsforholdet skal godkendes af kirken, og som grundregel skal højtideligheden foregå i en kirke, der er beliggende i afdødes bopælssogn.
Må man få afspillet musik i kirken?
Alt hvad der knytter sig til ceremonien i kirken, skal aftales nærmere med den præst, der varetager ceremonien. Er det et ønske, at der synges eller spilles særlig musik, aftales dette med præsten.
Er begravelseskister og kremeringskister ens?
Nej, det er de ikke. Låget på en begravelseskiste er typisk afrundet og forstærket, idet den skal kunne modstå vægten fra jorden. Og en kiste til begravelse er normalt fabrikeret i træ, mens en kremeringskiste typisk er fabrikeret i MDF plade. Se her vores kister.
Skikke og overtro
Selve begravelsen foregik næsten altid fra kirken, og her var præstens rolle central. Men selvom kristendommen officielt havde afskaffet mange af de førkristne traditioner, levede mange gamle skikke videre i det skjulte. Man havde stadig forestillinger om, hvilken retning kisten skulle bæres ud ad døren, eller hvilke veje man måtte tage til kirkegården.
I nogle egne måtte kisten ikke bæres gennem en port, der var blevet brugt til noget andet end begravelser. Og i visse landsbyer fandtes særlige “dødsveje”, som kun blev brugt til at bære de døde til graven. Disse stier var omgærdet af respekt og blev aldrig brugt til almindelig færdsel.
Gravøl
På kirkegården blev jorden velsignet, og efter jordpåkastelsen begyndte en ny fase i sorgarbejdet. Men også her var der traditioner, som rakte længere end selve begravelsen. Gravøllet, som ofte blev holdt hjemme hos familien, var både en måde at ære den afdøde og samtidig markere livets fortsættelse. Her blev der spist og drukket, og mange steder spillede musik en vigtig rolle. Man sørgede, men man søgte også trøst i fællesskabet.
Kulturarv
Gamle begravelsesskikke fortæller os meget om, hvordan tidligere generationer forstod døden – som noget naturligt, men også som noget, der skulle håndteres med respekt, omhu og symbolik. I dag er mange af disse traditioner forsvundet eller ændret, men de lever videre som et spejl af vores kulturarv og vores dybe behov for at finde mening, også i det uigenkaldelige.