Når et menneske dør, skal lægen udfærdige en dødsattest.
Dette skal være på plads, inden bedemanden må flytte afdøde. Dog kan man sagtens tage den indledende samtale, inden dødsattesten er udfærdiget.
Indtræffer dødsfaldet på et sygehus, udfærdiges dødsattest helt automatisk, men sker det i eget hjem, er det familielægen eller vagtlægen, der skal udstede den.
Et dødsfald er ikke officielt, før en læge har erklæret et menneske dødt og har skrevet en dødsattest.
Er der tvivl om, hvordan eller hvorfor en person er død, skal politiet underrettes, før lægen kan skrive dødsattest.