Ingemannsvej 16
4200 Slagelse
CVR: 28862636
Algade 5, 4230 Skælskør
Skælskør Begravelsesforretning ligger lokalt placeret på Algade i Skælskør.
Vores lokale bedemænd har i mange år hjulpet pårørende i Skælskør og omegn med at planlægge smukke begravelser og bisættelser. Med stort lokalkendskab har en bedemand hos os ikke alene et godt samarbejde med præster og kirker i området men også indgående kendskab til de forskellige muligheder, der forefindes.
Vores bedemænd i Skælskør ved, at det er svært at miste et elsket menneske. Ikke alene skal du håndtere og bearbejde en stor sorg, du skal samtidig kunne forholde dig til alt det praktiske, der skal gøres, når du skal planlægge en begravelse eller bisættelse.
Måske har afdøde efterladt papirer, hvor hans eller hendes sidste ønsker er nedskrevet. Hvis dette ikke er tilfældet, og det ikke er noget I har talt om i familien, skal beslutningerne træffes af de pårørende.
Vores bedemand sidder klar ved telefonen hele døgnet, alle ugens dage, naturligvis også i højtider og ferieperioder. Så ring trygt på 58 19 41 42 eller send en mail.
Når du vælger en bedemand fra Skælskør Begravelsesforretning, kan du være helt sikker på, at intet bliver overladt til tilfældigheder. Dette på trods af vores priser kan matche de mange billige tilbud, der annonceres med på internettet.
Med en bedemand fra Skælskør Begravelsesforretning kan du helt selv bestemme, om samtalen skal foregå i vores forretning i Skælskør eller i dit eller afdødes hjem. Vi kører gerne ud til hjemmet, og vi afholder naturligvis samtaler på de tidspunkter, der passer dig bedst.