Ingemannsvej 16
4200 Slagelse
CVR: 28862636
En bisættelse eller begravelse er to forskellige muligheder, der findes, når vi skal tage afsked med en af vores kære i Danmark. Om det skal være bisættelse eller begravelse hænger sammen med afdødes religiøse overbevisning og ønsker for det sidste farvel. Ofte har afdøde taget stilling til dette i “Min sidste vilje”.
Ved en bisættelse bæres kisten ud til den ventende bil og køres væk til krematoriet umiddelbart efter højtideligheden. Efter kremering udleveres urne med asken til de pårørende. I kan vælge enten at få sat urnen i jorden på kirkegården eller sprede asken over havet, hvis der foreligger et skriftligt ønske om dette fra afdøde. Vi kan informere jer om regler og muligheder.
Hvis urnen skal sættes i jorden på en kirkegård, findes der forskellige typer gravsteder. Det kan både være et traditionelt gravsted, en fællesgrav eller et anonymt gravsted kaldet ’De ukendtes grav’ eller ’askefællesgrav’. Dem kan vi ligeledes informere og vejlede yderligere om. Hvis I kender afdødes ønsker, er dette udgangspunktet for planlægningen, så vi kan respektere afdødes sidste ønske.
Om begravelse uden kirke: Hvis afdøde var medlem af folkekirken og har ønsket at højtideligheden afholdes i kirken, vil jordpåkastelsen foregå i kirken, inden kisten bæres ud og køres væk til krematoriet.
Bisættelse fra kapel afholdes typisk hvis afdøde ikke var troende eller medlem af folkekirken.
Hvis afdøde ikke selv har efterladt ønsker for begravelse/bisættelse, kan de pårørende beslutte, at højtideligheden skal foregå i et kapel. Her foregår ceremonien uden jordpåkastelse, og de pårørende kan i stedet holde tale over kisten og bære den ud, fx til en sang, som har betydet noget særligt for afdøde.