Slagelse, en by med rødder dybt forankret i Danmarkshistorien. Byen rummer et væld af smukke og betydningsfulde kirker, stemningsfulde kapeller og fredfyldte kirkegårde.
Disse steder er ikke blot religiøse samlingspunkter, men også en vigtig del af vores kulturarv, der fortæller historien om byens udvikling, tro og traditioner.
Nedenfor kan du få et overblik over byens kirker, kapeller og kirkegårde. Du kan også kontakte vores lokal bedemand i Slagelse. Vi kender alt til de forskellige muligheder i Slagelse og omegn.
Midt i Slagelse troner den imponerende Sct. Mikkels Kirke, en gotisk teglstenskirke, der har været byens hovedkirke i århundreder.
Kirkens historie går tilbage til 1200-tallet, og den har gennemgået flere ombygninger og udvidelser siden da. Sct. Mikkels Kirke er kendt for sit smukke interiør, herunder kalkmalerier fra middelalderen og en imponerende barokaltertavle.
Kirken er stadig aktiv og danner rammen om gudstjenester, kirkelige handlinger og kulturelle arrangementer. Dens centrale placering gør den til et naturligt samlingspunkt for byens borgere.
En anden historisk vigtig kirke i Slagelse er Sankt Peders Kirke. Denne romanske kirke, beliggende lidt uden for det centrale Slagelse. Kirken stammer fra 1100-tallet og er en af de ældste bevarede bygninger i området. Sankt Peders Kirke er kendt for sin autentiske romanske arkitektur og de velbevarede kalkmalerier, der pryder kirkens indre. Kirkens rolige beliggenhed og historiske atmosfære gør den til et særligt sted for eftertanke og spirituel fordybelse.
Antvorskov Kirke er en sognekirke, der blev indviet i 2005, hvor den afløste en såkaldt vandrekirke, som var blevet opført i 1991.
Antvorskov Kirke ligger i bydelen Antvorskov i den sydlige udkant af Slagelse. Bygningen er synlig på lang afstand, da den er placeret højt.
Såfremt der er plads og personale til rådighed, kan der afholdes mindesammenkomst efter højtideligheden i kirkens lokaler.
Nørrevangskirken er en moderne kirke hvor sognegården er integreret som en del af kirken.
Den har sin helt egen stemning og opbygning. Den er tegnet af arkitekterne Anna Maria Indrio og Poul Jensen MAA, der vandt en åben projektkonkurrence udskrevet af menighedsrådet. Den nye kirke blev indviet 26. november 1989. Omkring den oprettedes fra samme dato et selvstændigt sogn, Nørrevangs sogn, med 6.600 indbyggere.
Såfremt der er plads og personale til rådighed, kan der holdes mindesammenkomst efter højtideligheden i kirkens lokaler.
Udover de større kirker findes der også flere kapeller i Slagelse, der ofte er knyttet til specifikke institutioner eller kirkegårde. Disse kapeller tjener bl.a. som mindre andagtssteder og ceremonielle rum, og de bruges ofte bl.a. til borgerlige begravelser og bisættelser.
Slagelse Sygehus har sit eget kapel, der primært bruges som udleveringssted for bedemænd. Det er dog muligt, efter aftale med kapelpersonalet, at holde en mindre højtidelighed, at foretage en udsyngning i forbindelse med afhentning af afdøde.
Begge kirkegårde i Slagelse har tilhørende begravelseskapeller. Disse kapeller bruges primært i forbindelse med bisættelser og begravelser, hvor de danner rammen om afskedsceremonien.
Kapellerne er ofte smukt udsmykkede og skaber en værdig atmosfære for de pårørende. De kan både benyttes af medlemmer af Folkekirken, og de kan udlejes til begravelser og bisættelser til ikke-medlemmer af Folkekirken og andre trossamfund.
Kirkegårdene i Slagelse er ikke blot steder for de afdøde, men også vigtige grønne områder og kulturhistoriske lokaliteter. Gennem gravsten og monumenter overleveres historier hvilket giver et godt indblik i byens fortid og de mennesker, der har levet her.
Sct. Mikkels Kirkegård er er byens største og ældste kirkegård, og den er beliggende på Parkvej i Slagelse. Her finder man gravsteder fra flere århundreder, der vidner om byens lange historie. Kirkegården er et grønt åndehul midt i byen og et vigtigt kulturhistorisk område med mange bevaringsværdige gravminder.
Sankt Peders Kirkegård ligger på Mariendals Allé/Hans Tausensgade et lille stykke fra Sankt Peders Kirkegård. Det er en stemningsfuld kirkegård med en rolig og landlig atmosfære. Her finder man både ældre og nyere gravsteder, der er med til at skabe et billede af sognets historie og de familier, der har boet her.
Inden Ringsted Fælleskrematorie blev bygget, og overtog kremeringen for størstedelen af Sjælland, fungerede Sankt Peders Kirkegårds bygninger som lokalt krematorie for hele området.
Udover de centrale kirkegårde i Slagelse by findes der også en række mindre kirkegårde i de omkringliggende landsbyer og sogne i Slagelse Kommune. Disse kirkegårde er ofte knyttet til de lokale kirker og afspejler de enkelte lokalsamfunds historie og traditioner.
Slagelse byder på en rigdom af historiske og betydningsfulde kirker, stemningsfulde kapeller og fredfyldte kirkegårde. Disse steder er ikke blot religiøse rum, men også vigtige elementer i byens kulturarv og identitet. Et besøg på disse steder giver en unik mulighed for at fordybe sig i Slagelses historie og opleve den særlige atmosfære, der præger disse hellige steder.
Husk at respektere roen og helligheden på disse steder under dit besøg.
Hos Bedemand Berner rådgiver vi dig grundigt. Vi har fulgt utallige Ringstedborgere til det sidste hvilested, og vi har indgående kendskab til mulighederne.
I vores forretning i Nørregade 43 møder du en faguddannet og empatisk bedemand, der kan støtte dig i den svære tid – og vi er altid kun et opkald væk.
Hvornår kontakter jeg bedemanden?
Der er ingen faste regler for, hvor hurtigt du skal tage kontakt med en bedemand.
Det er heller ikke et krav, at du bruger en bedemand til det praktiske. Men for de fleste er det uoverskueligt selv, midt i sorgen, at skulle forholde sig til alle de praktiske gøremål i forbindelse med dødsfaldet.
Hvis du vælger at bruge en bedemand, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt, så du har god støtte i den svære tid.
Hvor hurtigt skal jeg afholde begravelse?
Hovedreglen er, at højtideligheden skal afholdes indenfor 8 dage efter dødsfaldet, men der må gå op til 14 dage, uden der skal søges om udsættelse. Hvis højtideligheden skal afholdes mere end to uger efter dødsfaldet, skal der søges om tilladelse hos embedslægen.
Hvor længe tager begravelsen/bisættelsen?
Højtideligheden i kirke eller kapel tager normalt omkring en halv time, hvorefter kisten bæres ud af kirken. Ved bisættelser siges det sidste farvel ved rustvognen, inden den kører kisten til kremering.
Ved begravelser siges det sidste farvel på kirkegården, når kisten sænkes i jorden.
Kan I hjælpe ved dødsfald uden for jeres område?
Vi er også behjælpelige ved dødsfald uden for vores område. Vi servicerer oftest pårørende i Vest- og Midtsjælland, men da vi, grundet anbefalinger, også får henvendelser fra øvrige Sjælland samt Lolland-Falster, kommer vi også i disse områder.
Hvilke papirer skal medbringes til mødet med bedemanden?
Du skal medbringe afdødes sygesikringsbevis, eller et andet bevis, hvor CPR-nummer figurerer.
Er det et ønske, at afdøde skal iklædes sit eget tøj på, er det en god idé, at du medbringer det også.
Hvad koster en begravelse?
Prisen på en begravelse starter normalt ved kr. 12.000. Prisen varierer afhængig af afdødes, eller de pårørendes, konkrete ønsker til begravelsen. I Bedemand Berner udarbejder vi indledningsvis et prisoverslag, så du ved, hvad det kommer til at koste.
Hvem skal betale for begravelsen/bisættelsen?
Som udgangspunkt er det den, der bestiller begravelsen, der skal betale udgifterne. Normalt bliver udgifterne refunderet fra dødsboet, hvis afdøde har efterladt et sådant.
Staten kan, i nogle situationer, tilbyde økonomisk støtte. For at kunne opnå støtte til begravelse, skal afdøde have haft ret til dansk sygesikring, ligesom afdødes dødsbo skal være blevet udlagt (fordelt mellem arvingerne) af skifteretten. Hvor stor en støtte der kan opnås, afhænger af flere faktorer, herunder afdødes alder, familiære forhold, formue samt eventuel efterlevende ægtefælles formue.
Hvor søger man begravelseshjælp?
Du kan ansøge om begravelseshjælp ved at indsende en ansøgning på borger.dk.
Vores bedemænd kan være behjælpelige med at ansøge om begravelseshjælp. Hvis du ønsker vores hjælp til ansøgning om begravelseshjælp, skal du underskrive en fuldmagt, der giver os tilladelse til at varetage begravelseshjælpen.
Kan man blive begravet/bisat fra kirken, hvis man ikke er medlem af Folkekirken?
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, kan højtideligheden som udgangspunkt ikke afholdes i kirken. Men der findes over hele landet kapeller, hvor den kan afholdes. Her kan ceremonien foregå med eller uden præst, og rammerne er friere end i kirken.
Alle kan blive begravet på danske kirkegårde, også ikke-medlemmer af Folkekirken.
Skal jeg selv kontakte skifteretten?
Skifteretten kontakter dig automatisk 10 dage efter, dødsfaldet har fundet sted.
Du skal derfor ikke selv tage kontakt men blot vente på, du bliver kontaktet.
Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?
Selve højtideligheden er den samme, uanset om der er tale om en begravelse eller en bisættelse. Forskellen er, at kisten med afdøde ved en bisættelse køres til kremering, hvorefter urnen nedsættes på et senere tidspunkt. Ved en begravelse nedsættes kisten i graven umiddelbart efter højtideligheden i kirken.
Findes der bæredygtige begravelser?
Ja, og de bliver mere og mere udbredt. I dag kan man blive begravet i bæredygtige kister og urner, og der findes skovkirkegårde over hele landet.
I vores region finder du bl.a. Valdemarskilde Skovbegravelsesplads i Slagelse, Saltø Skovbegravelsesplads i Næstved, Kattrup Skovbegravelsesplads i Jyderup og Petersgaard Skovbegravelsesplads i Vordingborg.
Kan jeg planlægge min egen begravelse?
Du kan godt planlægge din egen begravelse, og vores bedemænd hjælper dig naturligvis gerne.
Mange vælger at udfylde en “Sidste Vilje”. Når du efterlader en ”Sidste vilje”, letter du tiden efter din bortgang for dine efterladte, idet de ikke skal bekymre sig om, hvad du måtte have haft af ønsker. Derudover kan du få præcis den begravelse du ønsker, når du selv planlægger den.
Kan jeg frit vælge kirke?
Nej, det kan du ikke. Afdøde skal have haft et såkaldt tilhørsforhold til den kirke, hvorfra højtideligheden skal foregå.
Tilhørsforholdet skal godkendes af kirken, og som grundregel skal højtideligheden foregå i en kirke, der er beliggende i afdødes bopælssogn.
Må man få afspillet musik i kirken?
Alt hvad der knytter sig til ceremonien i kirken, skal aftales nærmere med den præst, der varetager ceremonien. Er det et ønske, at der synges eller spilles særlig musik, aftales dette med præsten.
Er begravelseskister og kremeringskister ens?
Nej, det er de ikke. Låget på en begravelseskiste er typisk afrundet og forstærket, idet den skal kunne modstå vægten fra jorden. Og en kiste til begravelse er normalt fabrikeret i træ, mens en kremeringskiste typisk er fabrikeret i MDF plade. Se her vores kister.
Skriv til os hvis du har spørgsmål. Du kan ringe til vores hovedkontor på 58 52 10 18.
Kontakt
Om os
For de fleste er begravelse eller bisættelse heldigvis en begivenhed, man sjældent oplever.
Hos Bedemand Berner er det hverdag at arrangere smukke ceremonier for elskede mennesker.
Kontakt
