Ingemannsvej 16
4200 Slagelse
CVR: 28862636
Mange bliver bekymrede for, om de kan risikere at skulle overtage en afdød pårørendes gæld.
Heldigvis er udgangspunktet, at du ikke arver gæld.
Kun i særlige tilfælde kan du komme til at hæfte for den afdødes økonomiske forpligtelser.
Som hovedregel er det dødsboet, der betaler den gæld, den afdøde efterlader. Om du risikerer at blive ansvarlig, afhænger blandt andet af, hvordan dødsboet behandles.
Når en person går bort, bliver boet opgjort. Skifteretten annoncerer i Statstidende, at kreditorer kan anmelde eventuelle krav mod boet.
Krav skal anmeldes inden otte uger via Skifteportalen på www.domstol.dk. Når fristen er udløbet, kan man få et overblik over, hvor stor den afdødes gæld er.
Viser det sig, at gælden overstiger værdierne i boet, kan du bede Skifteretten om at behandle boet som et insolvent dødsbo.
I så fald udpeger Skifteretten en bobestyrer – typisk en advokat – som står for behandlingen af boet.
Hvis boet overgår til bobestyrerbehandling, og alle den afdødes værdier fortsat kan afleveres tilbage til boet, bliver du som udgangspunkt ikke ansvarlig for den gæld, den afdøde efterlader.
Hvis du vælger privat skifte, og det senere viser sig, at boet har større gæld end værdier, kan du i nogle tilfælde blive ansvarlig for gælden.
Det gælder især, hvis du har taget værdier ud af boet, solgt dem eller på anden måde ikke kan levere dem tilbage. Derfor er det en god idé at lade alle aktiver blive i boet, indtil du har et fuldt overblik over økonomien.
Som ægtefælle er der nogle situationer, hvor du kan komme til at overtage den afdødes gæld.
Det gælder blandt andet:
Hvis den afdøde efterlader sig en formue på under 55.000 kr. (2026), efter at rimelige udgifter til begravelse eller bisættelse er betalt, kan Skifteretten udlevere de resterende værdier direkte til den nærmeste pårørende.
Der gennemføres ikke et egentligt skifte, og den person, der modtager værdierne, hæfter ikke for den afdødes gæld. Til gengæld påtager man sig ansvaret for at rydde den afdødes bolig.
Uanset om du er ægtefælle eller anden arving, og uanset hvilken skifteform der vælges, er det en god idé at lade værdierne blive i dødsboet, indtil det er afklaret, om der er flere aktiver end gæld.
På den måde undgår du unødige problemer, hvis boets økonomi viser sig at være anderledes end forventet.
Hos Bedemand Berner hjælper vi dig gerne med at skabe overblik over processen omkring dødsbo og arv. Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.
Hvornår kontakter jeg bedemanden?
Der er ingen faste regler for, hvor hurtigt du skal tage kontakt med en bedemand.
Det er heller ikke et krav, at du bruger en bedemand til det praktiske. Men for de fleste er det uoverskueligt selv, midt i sorgen, at skulle forholde sig til alle de praktiske gøremål i forbindelse med dødsfaldet.
Hvis du vælger at bruge en bedemand, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt, så du har god støtte i den svære tid.
Hvor hurtigt skal jeg afholde begravelse?
Hovedreglen er, at højtideligheden skal afholdes indenfor 8 dage efter dødsfaldet, men der må gå op til 14 dage, uden der skal søges om udsættelse. Hvis højtideligheden skal afholdes mere end to uger efter dødsfaldet, skal der søges om tilladelse hos embedslægen.
Hvor længe tager begravelsen/bisættelsen?
Højtideligheden i kirke eller kapel tager normalt omkring en halv time, hvorefter kisten bæres ud af kirken. Ved bisættelser siges det sidste farvel ved rustvognen, inden den kører kisten til kremering.
Ved begravelser siges det sidste farvel på kirkegården, når kisten sænkes i jorden.
Kan I hjælpe ved dødsfald uden for jeres område?
Vi er også behjælpelige ved dødsfald uden for vores område. Vi servicerer oftest pårørende i Vest- og Midtsjælland, men da vi, grundet anbefalinger, også får henvendelser fra øvrige Sjælland samt Lolland-Falster, kommer vi også i disse områder.
Hvilke papirer skal medbringes til mødet med bedemanden?
Du skal medbringe afdødes sygesikringsbevis, eller et andet bevis, hvor CPR-nummer figurerer.
Er det et ønske, at afdøde skal iklædes sit eget tøj på, er det en god idé, at du medbringer det også.
Hvad koster en begravelse?
Prisen på en begravelse starter normalt ved kr. 12.000. Prisen varierer afhængig af afdødes, eller de pårørendes, konkrete ønsker til begravelsen. I Bedemand Berner udarbejder vi indledningsvis et prisoverslag, så du ved, hvad det kommer til at koste.
Hvem skal betale for begravelsen/bisættelsen?
Som udgangspunkt er det den, der bestiller begravelsen, der skal betale udgifterne. Normalt bliver udgifterne refunderet fra dødsboet, hvis afdøde har efterladt et sådant.
Staten kan, i nogle situationer, tilbyde økonomisk støtte. For at kunne opnå støtte til begravelse, skal afdøde have haft ret til dansk sygesikring, ligesom afdødes dødsbo skal være blevet udlagt (fordelt mellem arvingerne) af skifteretten. Hvor stor en støtte der kan opnås, afhænger af flere faktorer, herunder afdødes alder, familiære forhold, formue samt eventuel efterlevende ægtefælles formue.
Hvor søger man begravelseshjælp?
Du kan ansøge om begravelseshjælp ved at indsende en ansøgning på borger.dk.
Vores bedemænd kan være behjælpelige med at ansøge om begravelseshjælp. Hvis du ønsker vores hjælp til ansøgning om begravelseshjælp, skal du underskrive en fuldmagt, der giver os tilladelse til at varetage begravelseshjælpen.
Kan man blive begravet/bisat fra kirken, hvis man ikke er medlem af Folkekirken?
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, kan højtideligheden som udgangspunkt ikke afholdes i kirken. Men der findes over hele landet kapeller, hvor den kan afholdes. Her kan ceremonien foregå med eller uden præst, og rammerne er friere end i kirken.
Alle kan blive begravet på danske kirkegårde, også ikke-medlemmer af Folkekirken.
Skal jeg selv kontakte skifteretten?
Skifteretten kontakter dig automatisk 10 dage efter, dødsfaldet har fundet sted.
Du skal derfor ikke selv tage kontakt men blot vente på, du bliver kontaktet.
Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?
Selve højtideligheden er den samme, uanset om der er tale om en begravelse eller en bisættelse. Forskellen er, at kisten med afdøde ved en bisættelse køres til kremering, hvorefter urnen nedsættes på et senere tidspunkt. Ved en begravelse nedsættes kisten i graven umiddelbart efter højtideligheden i kirken.
Findes der bæredygtige begravelser?
Ja, og de bliver mere og mere udbredt. I dag kan man blive begravet i bæredygtige kister og urner, og der findes skovkirkegårde over hele landet.
I vores region finder du bl.a. Valdemarskilde Skovbegravelsesplads i Slagelse, Saltø Skovbegravelsesplads i Næstved, Kattrup Skovbegravelsesplads i Jyderup og Petersgaard Skovbegravelsesplads i Vordingborg.
Kan jeg planlægge min egen begravelse?
Du kan godt planlægge din egen begravelse, og vores bedemænd hjælper dig naturligvis gerne.
Mange vælger at udfylde en “Sidste Vilje”. Når du efterlader en ”Sidste vilje”, letter du tiden efter din bortgang for dine efterladte, idet de ikke skal bekymre sig om, hvad du måtte have haft af ønsker. Derudover kan du få præcis den begravelse du ønsker, når du selv planlægger den.
Kan jeg frit vælge kirke?
Nej, det kan du ikke. Afdøde skal have haft et såkaldt tilhørsforhold til den kirke, hvorfra højtideligheden skal foregå.
Tilhørsforholdet skal godkendes af kirken, og som grundregel skal højtideligheden foregå i en kirke, der er beliggende i afdødes bopælssogn.
Må man få afspillet musik i kirken?
Alt hvad der knytter sig til ceremonien i kirken, skal aftales nærmere med den præst, der varetager ceremonien. Er det et ønske, at der synges eller spilles særlig musik, aftales dette med præsten.
Er begravelseskister og kremeringskister ens?
Nej, det er de ikke. Låget på en begravelseskiste er typisk afrundet og forstærket, idet den skal kunne modstå vægten fra jorden. Og en kiste til begravelse er normalt fabrikeret i træ, mens en kremeringskiste typisk er fabrikeret i MDF plade. Se her vores kister.