Ingemannsvej 16
4200 Slagelse
CVR: 28862636
Når et menneske dør, opstår der ofte mange spørgsmål på kort tid. Midt i sorgen kan det være svært at skabe overblik.
Derfor har vi samlet en tjekliste, der beskriver de vigtigste skridt efter et dødsfald.
Ved et dødsfald skal en læge altid konstatere døden. Lægen udsteder dødsattesten og registrerer dødsfaldet i de relevante systemer.
Hvis dødsfaldet sker på hospital eller plejehjem, tager personalet sig typisk af den første kontakt. Men sker dødsfaldet hjemme, skal de pårørende kontakte lægen.
Mange vælger at kontakte en bedemand kort efter dødsfaldet.
Bedemanden kan hjælpe med planlægning, myndighedskontakt og de praktiske opgaver omkring begravelsen eller bisættelsen.
Bedemanden kan tidligt i forløbet skabe ro og overblik, så du ved, hvad du skal gøre efterfølgende.
De nærmeste pårørende bør informeres så hurtigt som muligt. Herefter kan øvrige familie, venner og bekendte få besked. Nogle vælger at ringe personligt. Andre foretrækker at samle familien først.
Der skal træffes beslutning om ceremoniens form. Mange afdøde har udtrykt ønsker på forhånd. Hvis det ikke er tilfældet, træffer familien beslutningen. Her skal der blandt andet tages stilling til, om ceremonien skal foregå i kirken eller være borgerlig. Det er også vigtigt at få fundet et sidste hvilested. Skal det være på kirkegården, være en skovbegravelse eller askespredning.
Det kan være en god idé at samle relevante dokumenter tidligt i forløbet. Det kan fx være testamente, hvis et sådant forefindes, forsikringspapirer, pensionsoplysninger og eventuelle ønsker til begravelsen. Dokumenterne kan blive nødvendige senere i forløbet.
Skifteretten kontakter normalt de pårørende efter dødsfaldet. Her får familien information om det videre forløb og om behandlingen af dødsboet. Indtil du har hørt fra Skifteretten, bør du være forsigtig med at fordele værdier eller rydde boligen.
På et tidspunkt bliver det nødvendigt at skabe overblik over den økonomiske situation. Det er en god idé at gennemgå bankforhold, forsikringer, pensioner og faste abonnementer. Mange af deze forhold kan dog først afsluttes, når skifteretten har behandlet sagen.
De praktiske opgaver fylder ofte meget efter et dødsfald. Samtidig er det vigtigt at give plads til sorg og eftertanke. Der findes ingen rigtig måde at sørge på. Alle mennesker reagerer forskelligt, når de mister en, de holder af. Og det er vigtigt at respektere det, hvis de øvrige efterladte har en anden tilgang til sorg end din.
Er sorgen for svær at bære alene, kan du evt. kontakte en psykolog, der kan give dig nogle værktøjer til at komme bedst muligt gennem sorgen.
Hos Bedemand Berner hjælper vi familier gennem hele forløbet efter et dødsfald. Vi støtter dig og rådgiver om de praktiske opgaver og skaber overblik i en svær tid. Du er altid velkommen til at kontakte os på 58 52 10 18 for en uforpligtende samtale.
Hvornår kontakter jeg bedemanden?
Der er ingen faste regler for, hvor hurtigt du skal tage kontakt med en bedemand.
Det er heller ikke et krav, at du bruger en bedemand til det praktiske. Men for de fleste er det uoverskueligt selv, midt i sorgen, at skulle forholde sig til alle de praktiske gøremål i forbindelse med dødsfaldet.
Hvis du vælger at bruge en bedemand, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt, så du har god støtte i den svære tid.
Hvor hurtigt skal jeg afholde begravelse?
Hovedreglen er, at højtideligheden skal afholdes indenfor 8 dage efter dødsfaldet, men der må gå op til 14 dage, uden der skal søges om udsættelse. Hvis højtideligheden skal afholdes mere end to uger efter dødsfaldet, skal der søges om tilladelse hos embedslægen.
Hvor længe tager begravelsen/bisættelsen?
Højtideligheden i kirke eller kapel tager normalt omkring en halv time, hvorefter kisten bæres ud af kirken. Ved bisættelser siges det sidste farvel ved rustvognen, inden den kører kisten til kremering.
Ved begravelser siges det sidste farvel på kirkegården, når kisten sænkes i jorden.
Kan I hjælpe ved dødsfald uden for jeres område?
Vi er også behjælpelige ved dødsfald uden for vores område. Vi servicerer oftest pårørende i Vest- og Midtsjælland, men da vi, grundet anbefalinger, også får henvendelser fra øvrige Sjælland samt Lolland-Falster, kommer vi også i disse områder.
Hvilke papirer skal medbringes til mødet med bedemanden?
Du skal medbringe afdødes sygesikringsbevis, eller et andet bevis, hvor CPR-nummer figurerer.
Er det et ønske, at afdøde skal iklædes sit eget tøj på, er det en god idé, at du medbringer det også.
Hvad koster en begravelse?
Prisen på en begravelse starter normalt ved kr. 12.000. Prisen varierer afhængig af afdødes, eller de pårørendes, konkrete ønsker til begravelsen. I Bedemand Berner udarbejder vi indledningsvis et prisoverslag, så du ved, hvad det kommer til at koste.
Hvem skal betale for begravelsen/bisættelsen?
Som udgangspunkt er det den, der bestiller begravelsen, der skal betale udgifterne. Normalt bliver udgifterne refunderet fra dødsboet, hvis afdøde har efterladt et sådant.
Staten kan, i nogle situationer, tilbyde økonomisk støtte. For at kunne opnå støtte til begravelse, skal afdøde have haft ret til dansk sygesikring, ligesom afdødes dødsbo skal være blevet udlagt (fordelt mellem arvingerne) af skifteretten. Hvor stor en støtte der kan opnås, afhænger af flere faktorer, herunder afdødes alder, familiære forhold, formue samt eventuel efterlevende ægtefælles formue.
Hvor søger man begravelseshjælp?
Du kan ansøge om begravelseshjælp ved at indsende en ansøgning på borger.dk.
Vores bedemænd kan være behjælpelige med at ansøge om begravelseshjælp. Hvis du ønsker vores hjælp til ansøgning om begravelseshjælp, skal du underskrive en fuldmagt, der giver os tilladelse til at varetage begravelseshjælpen.
Kan man blive begravet/bisat fra kirken, hvis man ikke er medlem af Folkekirken?
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, kan højtideligheden som udgangspunkt ikke afholdes i kirken. Men der findes over hele landet kapeller, hvor den kan afholdes. Her kan ceremonien foregå med eller uden præst, og rammerne er friere end i kirken.
Alle kan blive begravet på danske kirkegårde, også ikke-medlemmer af Folkekirken.
Skal jeg selv kontakte skifteretten?
Skifteretten kontakter dig automatisk 10 dage efter, dødsfaldet har fundet sted.
Du skal derfor ikke selv tage kontakt men blot vente på, du bliver kontaktet.
Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?
Selve højtideligheden er den samme, uanset om der er tale om en begravelse eller en bisættelse. Forskellen er, at kisten med afdøde ved en bisættelse køres til kremering, hvorefter urnen nedsættes på et senere tidspunkt. Ved en begravelse nedsættes kisten i graven umiddelbart efter højtideligheden i kirken.
Findes der bæredygtige begravelser?
Ja, og de bliver mere og mere udbredt. I dag kan man blive begravet i bæredygtige kister og urner, og der findes skovkirkegårde over hele landet.
I vores region finder du bl.a. Valdemarskilde Skovbegravelsesplads i Slagelse, Saltø Skovbegravelsesplads i Næstved, Kattrup Skovbegravelsesplads i Jyderup og Petersgaard Skovbegravelsesplads i Vordingborg.
Kan jeg planlægge min egen begravelse?
Du kan godt planlægge din egen begravelse, og vores bedemænd hjælper dig naturligvis gerne.
Mange vælger at udfylde en “Sidste Vilje”. Når du efterlader en ”Sidste vilje”, letter du tiden efter din bortgang for dine efterladte, idet de ikke skal bekymre sig om, hvad du måtte have haft af ønsker. Derudover kan du få præcis den begravelse du ønsker, når du selv planlægger den.
Kan jeg frit vælge kirke?
Nej, det kan du ikke. Afdøde skal have haft et såkaldt tilhørsforhold til den kirke, hvorfra højtideligheden skal foregå.
Tilhørsforholdet skal godkendes af kirken, og som grundregel skal højtideligheden foregå i en kirke, der er beliggende i afdødes bopælssogn.
Må man få afspillet musik i kirken?
Alt hvad der knytter sig til ceremonien i kirken, skal aftales nærmere med den præst, der varetager ceremonien. Er det et ønske, at der synges eller spilles særlig musik, aftales dette med præsten.
Er begravelseskister og kremeringskister ens?
Nej, det er de ikke. Låget på en begravelseskiste er typisk afrundet og forstærket, idet den skal kunne modstå vægten fra jorden. Og en kiste til begravelse er normalt fabrikeret i træ, mens en kremeringskiste typisk er fabrikeret i MDF plade. Se her vores kister.