Når et menneske dør, opstår der ofte mange spørgsmål hos de nærmeste. Midt i sorgen kan det være rart at vide, hvad der rent praktisk sker med afdøde i timerne og dagene efter dødsfaldet.
Hvem tager sig af afdøde? Hvornår sker afhentningen? Hvor bliver afdøde bragt hen? Og hvordan foregår klargøringen og ilægningen i kisten?
Her gennemgår vi forløbet, så du ved, hvad du kan forvente.
Når et dødsfald er indtruffet, skal en læge konstatere dødsfaldet. Hvis du taler med bedemanden, inden lægen udfærdiger dødsattesten, er der mere ro omkring ilægning og afhentning.
Er dødsfaldet sket på et hospital, plejehjem eller hospice, vil personalet som regel hjælpe med at forklare, hvad der efterfølgende kommer til at ske. Men det vil også her være en god idé at tale med bedemanden om det praktiske, mellem dødsfaldet er sket og inden lægen udfærdiger dødsattesten. Det samme gør sig gældende, hvis dødsfaldet er sket i hjemmet. Det er selvfølgelig muligt at vente med at kontakte bedemanden til efter dødsattesten er udfærdiget, fx hvis flere pårørende skal deltage.
Der er som udgangspunkt ingen grund til at have travlt. For mange familier kan det være betydningsfuldt at få lidt tid sammen med afdøde, inden vedkommende bliver hentet.
Når tiden føles rigtig, og efter aftale med nærmeste familie, sørger bedemanden for, at afdøde bliver hentet og transporteret på en rolig og værdig måde.
Afhentningen kan blandt andet ske fra hjemmet, hospitalet, plejehjemmet eller hospicet. Det konkrete forløb afhænger af, hvor dødsfaldet er sket, og hvilke aftaler der bliver truffet med familien og de relevante institutioner.
For nogle pårørende er selve afhentningen et følsomt øjeblik. Derfor lægger vi vægt på, at der er ro omkring situationen, og at familien får mulighed for at tage afsked på den måde, der føles rigtig.
Efter afhentningen bliver afdøde typisk bragt til et kapel eller et andet egnet opbevaringssted frem mod begravelsen eller bisættelsen.
Her opbevares afdøde under passende forhold.
Inden afdøde lægges i kisten, bliver vedkommende gjort i stand på en respektfuld og værdig måde.
Hvordan klargøringen foregår, kan variere efter omstændighederne og familiens ønsker. Det kan blandt andet omfatte vask og almindelig soignering samt påklædning.
De pårørende vælger, hvilket tøj afdøde skal have på.
Har familien særlige ønsker, er det en god idé at tale med bedemanden om dem.
Når afdøde er klargjort, lægges vedkommende i den valgte kiste. Dette kaldes også ilægning.
Kisten er valgt ud fra familiens eller afdødes ønsker til blandt andet udtryk, materiale og farve. Nogle ønsker en helt enkel og klassisk kiste, mens andre vælger en model med et mere personligt præg.
Der kan også være mulighed for at lægge personlige ting med i kisten. Det kan være et brev, en tegning fra børnebørnene, et fotografi, en bamse eller en blomst eller lignende.
Hvad der kan lægges med, afhænger blandt andet af, om afdøde skal begraves eller kremeres, så spørg gerne bedemanden til råds.
Ja, i mange tilfælde er det muligt at arrangere en fremvisning eller en personlig afsked, hvor de nærmeste får mulighed for at se afdøde i kisten.
For nogle er dette en vigtig del af afskeden. Det kan gøre dødsfaldet mere virkeligt og give mulighed for at sige et sidste farvel i rolige omgivelser.
Andre ønsker ikke at se afdøde igen, og det er lige så naturligt. Der findes ikke én rigtig måde at tage afsked på.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du ønsker at se afdøde, kan du altid tale med bedemanden om mulighederne og om, hvordan en fremvisning foregår.
Tiden umiddelbart efter et dødsfald kan føles uoverskuelig. Der er både sorg, praktiske beslutninger og mange spørgsmål at forholde sig til på én gang.
Som bedemand er vores opgave ikke alene at tage hånd om de praktiske forhold.
Vi skal også skabe ro og overblik og sørge for, at afdøde bliver behandlet med værdighed gennem hele forløbet.
Hos Bedemand Berner hjælper vi jer gennem hele forløbet, trin for trin fra den første kontakt og afhentningen af afdøde til klargøring, kiste og den endelige begravelse eller bisættelse skal afholdes. Og efter hvis der er brug for det.
I behøver ikke kende alle svarene på forhånd. Vi tager os tid til at gennemgå mulighederne sammen med jer, så afskeden kan blive tilrettelagt med respekt for både afdøde og de efterladtes ønsker.
Hvornår kontakter jeg bedemanden?
Der er ingen faste regler for, hvor hurtigt du skal tage kontakt med en bedemand.
Det er heller ikke et krav, at du bruger en bedemand til det praktiske. Men for de fleste er det uoverskueligt selv, midt i sorgen, at skulle forholde sig til alle de praktiske gøremål i forbindelse med dødsfaldet.
Hvis du vælger at bruge en bedemand, anbefaler vi, at du kontakter os hurtigst muligt, så du har god støtte i den svære tid.
Hvor hurtigt skal jeg afholde begravelse?
Hovedreglen er, at højtideligheden skal afholdes indenfor 8 dage efter dødsfaldet, men der må gå op til 14 dage, uden der skal søges om udsættelse. Hvis højtideligheden skal afholdes mere end to uger efter dødsfaldet, skal der søges om tilladelse hos embedslægen.
Hvor længe tager begravelsen/bisættelsen?
Højtideligheden i kirke eller kapel tager normalt omkring en halv time, hvorefter kisten bæres ud af kirken. Ved bisættelser siges det sidste farvel ved rustvognen, inden den kører kisten til kremering.
Ved begravelser siges det sidste farvel på kirkegården, når kisten sænkes i jorden.
Kan I hjælpe ved dødsfald uden for jeres område?
Vi er også behjælpelige ved dødsfald uden for vores område. Vi servicerer oftest pårørende i Vest- og Midtsjælland, men da vi, grundet anbefalinger, også får henvendelser fra øvrige Sjælland samt Lolland-Falster, kommer vi også i disse områder.
Hvilke papirer skal medbringes til mødet med bedemanden?
Du skal medbringe afdødes sygesikringsbevis, eller et andet bevis, hvor CPR-nummer figurerer.
Er det et ønske, at afdøde skal iklædes sit eget tøj på, er det en god idé, at du medbringer det også.
Hvad koster en begravelse?
Prisen på en begravelse starter normalt ved kr. 12.000. Prisen varierer afhængig af afdødes, eller de pårørendes, konkrete ønsker til begravelsen. I Bedemand Berner udarbejder vi indledningsvis et prisoverslag, så du ved, hvad det kommer til at koste.
Hvem skal betale for begravelsen/bisættelsen?
Som udgangspunkt er det den, der bestiller begravelsen, der skal betale udgifterne. Normalt bliver udgifterne refunderet fra dødsboet, hvis afdøde har efterladt et sådant.
Staten kan, i nogle situationer, tilbyde økonomisk støtte. For at kunne opnå støtte til begravelse, skal afdøde have haft ret til dansk sygesikring, ligesom afdødes dødsbo skal være blevet udlagt (fordelt mellem arvingerne) af skifteretten. Hvor stor en støtte der kan opnås, afhænger af flere faktorer, herunder afdødes alder, familiære forhold, formue samt eventuel efterlevende ægtefælles formue.
Hvor søger man begravelseshjælp?
Du kan ansøge om begravelseshjælp ved at indsende en ansøgning på borger.dk.
Vores bedemænd kan være behjælpelige med at ansøge om begravelseshjælp. Hvis du ønsker vores hjælp til ansøgning om begravelseshjælp, skal du underskrive en fuldmagt, der giver os tilladelse til at varetage begravelseshjælpen.
Kan man blive begravet/bisat fra kirken, hvis man ikke er medlem af Folkekirken?
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, kan højtideligheden som udgangspunkt ikke afholdes i kirken. Men der findes over hele landet kapeller, hvor den kan afholdes. Her kan ceremonien foregå med eller uden præst, og rammerne er friere end i kirken.
Alle kan blive begravet på danske kirkegårde, også ikke-medlemmer af Folkekirken.
Skal jeg selv kontakte skifteretten?
Skifteretten kontakter dig automatisk 10 dage efter, dødsfaldet har fundet sted.
Du skal derfor ikke selv tage kontakt men blot vente på, du bliver kontaktet.
Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?
Selve højtideligheden er den samme, uanset om der er tale om en begravelse eller en bisættelse. Forskellen er, at kisten med afdøde ved en bisættelse køres til kremering, hvorefter urnen nedsættes på et senere tidspunkt. Ved en begravelse nedsættes kisten i graven umiddelbart efter højtideligheden i kirken.
Findes der bæredygtige begravelser?
Ja, og de bliver mere og mere udbredt. I dag kan man blive begravet i bæredygtige kister og urner, og der findes skovkirkegårde over hele landet.
I vores region finder du bl.a. Valdemarskilde Skovbegravelsesplads i Slagelse, Saltø Skovbegravelsesplads i Næstved, Kattrup Skovbegravelsesplads i Jyderup og Petersgaard Skovbegravelsesplads i Vordingborg.
Kan jeg planlægge min egen begravelse?
Du kan godt planlægge din egen begravelse, og vores bedemænd hjælper dig naturligvis gerne.
Mange vælger at udfylde en “Sidste Vilje”. Når du efterlader en ”Sidste vilje”, letter du tiden efter din bortgang for dine efterladte, idet de ikke skal bekymre sig om, hvad du måtte have haft af ønsker. Derudover kan du få præcis den begravelse du ønsker, når du selv planlægger den.
Kan jeg frit vælge kirke?
Nej, det kan du ikke. Afdøde skal have haft et såkaldt tilhørsforhold til den kirke, hvorfra højtideligheden skal foregå.
Tilhørsforholdet skal godkendes af kirken, og som grundregel skal højtideligheden foregå i en kirke, der er beliggende i afdødes bopælssogn.
Må man få afspillet musik i kirken?
Alt hvad der knytter sig til ceremonien i kirken, skal aftales nærmere med den præst, der varetager ceremonien. Er det et ønske, at der synges eller spilles særlig musik, aftales dette med præsten.
Er begravelseskister og kremeringskister ens?
Nej, det er de ikke. Låget på en begravelseskiste er typisk afrundet og forstærket, idet den skal kunne modstå vægten fra jorden. Og en kiste til begravelse er normalt fabrikeret i træ, mens en kremeringskiste typisk er fabrikeret i MDF plade. Se her vores kister.
Skriv til os hvis du har spørgsmål. Du kan ringe til vores hovedkontor på 58 52 10 18.
Kontakt
Om os
For de fleste er begravelse eller bisættelse heldigvis en begivenhed, man sjældent oplever.
Hos Bedemand Berner er det hverdag at arrangere smukke ceremonier for elskede mennesker.
Kontakt
